I en coachingsession, jeg var til den anden dag, blev det tydeligt for mig hvor vigtig værdien, at være TROVÆRDIG er for mig.
TROVÆRDIG - jeg har tygget på ordet de sidste dage. TRO - VÆRDIG - VÆR - DIG....
Det er blevet helt tydeligt for mig, at jeg skal være TRO mod mig selv og det jeg mærker - SELVOM andre negligerer det jeg oplever og har oplevet.
"Hvis det nu var rigtig vold.." Rigtig vold? Hvad er rigtig vold? På mig føltes det meget som rigtig vold, da jeg blev slået, sparket, revet, bidt og spyttet i ansigtet..
"Hvor slemt kan det være når det bare var et barn?" Barn, voksen, ung, gammel er ikke relevant - på mig føltes og føles det slemt, sådan RIGTIG slemt!
Det var ikke VÆRDIGT det der skete og som har foregået i længere tid inden. Mine grænser er blevet overskredet så mange gange og på så mange måder, at jeg ikke længere lagde mærke til hvor meget jeg ikke var troværdig overfor mig selv.
"Dine følelser er skabt af dine tanker, du vælger selv hvilke du vil tillægge værdi." Det er da meget muligt, men lige nu er jeg nødt til at være TRO mod mig selv, VÆRDIG overfor mig selv og mine følelser.
VÆR DIG - Lige nu skal jeg være MIG med alt hvad det indebærer af angst, tankemylder, træthed, sårbarhed, ængsteligjed, frygt, styrke, modløshed, opgivenhed og tro...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar