Jeg er et helt menneske.

Jeg gik en tur i dag. Det tog mig 3 timer, at komme ud af døren. Hver gang jeg besluttede mig for at gå ud af døren, ud af vejen og mod skoven, stoppede mine bange tanker mig.
Angsten for at møde andre. Angsten for at skulle fortælle og forsvare hvorfor jeg har det som jeg har lige nu.
Men efter 3 timer, lykkedes det mig, at få skoene på og komme ud af døren.
Jeg fokuserede på at starte Endomondo, og at finde det rigtige musik - ligesom jeg plejer når jeg skal ud at gå. Men i dag var musikken alt for voldsom, det var slet ikke det jeg havde behov for, men jeg havde samtidig behov for at gemme mig bag noget støj i mine ører.
Jeg kom i tanke om den podcast med Majbritte Ulrikkeholm, jeg havde forsøgt at høre den anden aften men var faldet i søvn. Podcasten var om at komme igang med at skrive
Jeg fandt den igen og begyndte at lytte mens mine fødder begyndte at tage mig ud af vejen.
Podcasten startede med en øvelse om at sætte talt sprog på genstande. Intervieweren havde fundet en Forglemmigej, der nu var begyndt at visne og se trist ud. Lige der midt i deres fortælling om den triste Forglemmigej, der havde stået og mærket vinden og nu ikke forstod hvorfor den var blevet fjernet og var begyndt at dø, ramte det noget helt eksistentielt i mig. Jeg vidste at jeg måtte dele ud af mig selv, for at heale mig selv i denne proces jeg er i lige nu.
Majbritte fortalte om, at være et helt menneske. At kun ved at være sand om sprækkerne og skyggesiderne i os, kan vi være sande og hele mennesker.
Hun fortalte at hun leger hun er forfatter, sanger, sangskriver osv.

Så nu puster jeg liv i bloggen igen og vil lege, at jeg er blogskriver :)