Jeg, en tumling eller en blød plet..

Jeg er blevet kaldt stærk, sammenlignet med en tumling - du ved det der legetøj der ikke kan væltes men altid rejser sig uanset hvor mange gang man slår til den og forsøger at få den ned og ligge. Jeg er blevet kaldt en korkprop, der uanset hvor meget den forsøges druknet altid popper op til overfladen igen. Jeg er blevet kaldt en kvinde med en kerne af jern, der ikke kan knækkes.

Men...

Indeni mig, er der en længsel, et kaos og en blød plet.
Den bløde plet har jeg forsøgt at gemme inde bag de klistermærker andre har sat på mig, stærk, tumling, korkprop - stærk!
Når jeg står i modvind, begynder klistermærkerne stille at linde fra og den bløde plet kommer til syne. Jeg har stået i modvind mange gange i mit liv. Faktisk føles det mest som om, jeg har vendt med ansigtet mod vinden.
Jeg er ikke stærk, jeg er blød. Jeg sanser, jeg mærker, jeg føler - intenst.

I disse dage, lader jeg klistermærkerne linde stille fra. Jeg forsøger at få styr på det kaos der er indeni mit hoved og forsøger at få styr på hvad det er for en længsel der presser sig på.

Med Majbritte Ulrikkeholm i højtalerne og et puslespil på bordet, forsøger jeg stille at lægge puslespillet i mit indre.

"Ved du godt at inden i dig er en frossen sø, hvor iskrystaller holder alt det du en gang lod dø.
Ved du godt at indeni dig bor en gammel sjæl. Ved du godt at indeni dig ved du alting selv.
Inden i dig selv."

Når iskrystaller smelter 

Majbritte Ulrikkeholm